Mel, kerner og andre råvarer​

Vi værner om det gode brød - og gør nok flere I brødindustrien brødflove. Efter vores opfattelse er meget af det brød, danskerne spiser, simpelthen ikke sundt nok.

Spis brød til maden

De fleste danskere mangler e-vitaminer. Derfor er det vigtigt at huske det sunde brød I livets skole. Rugbrød er stadig det sundeste brød, men hvedebrød indeholder også masser af næring og e-vitamin - hvis man altså beholder kim og skaldele I brødet.

Desværre har mange danske melmøller igennem de seneste 30 år fjernet hvedekimen - det bedste I melet. Vitaminerne er I stedet endt I hovedbunden på os som hårshampoo. Håret bliver pænt, og melet kan holde længere, men helbredet hjælper det ikke.

Nej til hvid hvede, melmix og ristet malt

For tiden bliver det såkaldte "hvid hvede" ført frem som mannakorn for alle dem, der ikke kan lide mørkt brød. Men vi mener ikke, at brød med hvid hvede er nær så godt som rigtigt hvedebrød med kim og skaldele.

Tværtimod holder vi fast i, at hvid hvede har 25 procent mindre næringsindhold på grund af findelingen af kornene. Derfor bruger vi kun den traditionelle røde hvede.

Vi bruger heller ikke forblandet melmix, der blandet med vand bliver til en "trylledej" og hurtige brød. Alle vores brød og kager er bagt efter egne opskrifter.​

Nogle bagere tilsætter ristet malt (maltsirup) - især I rugbrød. Det gør vi ikke. Ristet malt er kræftfremkaldende og er en sundhedsskadelig sminke, der skal få brødet til at se mørkt og lækkert ud.

Vi maler og forsker I vores egen kage

Vi slår et slag I dejen for det gode brød. På landbohøjskolen deltager vi I et forskningsprojekt og er med til at dokumentere forskellen på friskmalet og langtidsholdbart hvedemel.

Vi maler selv vores økologiske hvede-, grahams- og speltmel. Det sker på vores egen stenmølle - og med korn leveret direkte fra landmanden.

Vi betaler tilmed mere for landmandens korn, end de gængse industrimøller gør. Så kan landmanden lettere klare sig uden landbrugsstøtte.

Vi sørger for, at kim og skaldele fra kornet kommer med I brødet. Det giver brød med masser af e-vitamin og næringsindhold.

Prøv vores mel, næste gang du selv skal bage. Du kan købe det I vores butik. Økologisk speltmel koster kun 22 kroner per kilo, mens landmel koster12 kroner per kilo.​

​Fødevarerstyrelsens Kontrolrapport


Amadeus  / Store Kongensgade 62, 1264 København K.

Tlf: 35 11 16 30 eller på 26 23 91 97 / Mail: kontakt@restaurant-amadeus.dk